Silkeborg Søernes sande terrorister

Som flittig bruger af Silkeborg Søerne siden midten af 60’erne har det altid været min opfattelse at de forskellige grupper af brugere har kunnet benytte søerne uden at være til gene for hinanden. Jeg har selv været søspejder og sejlet i Wayfarer jolle fra sejlklubben, jeg har sejlet i mine forældres motorbåd og jeg har dyrket windsurfing i 80’erne indtil Danmarks Naturfredningsforeningen fik gennemført et forbud fordi foreningen var overbevist om lige netop windsurfere skræmte den sorthalsede lappedykker væk fra søerne.

I mit voksenliv har vi de seneste 20 år selv haft en motorbåd hvor vi med vores 3 børn i weekender og sommerferier har nydt tiden på søerne og i de omgivende skove. Vi har benyttet, hygget og overnattet i vores båd som andre benytter deres kolonihave, campingvogn eller sommerhus, og vi og vores børn har fået nogle oplevelser som andre kun kan misunde os.

De seneste år er der dog sket en mærkbar tilgang af en ny gruppe af brugere på søerne.
Denne gruppe færdes på søerne uden nogen viden om, eller kendskab til de regler vi andre brugere sejler efter.

Jeg taler her om de unge der går på kajaklinien på Silkeborg Efterskole. Silkeborg Efterskole har et tæt samarbejde med Silkeborg kajakklub og eleverne starter deres træningsture derfra. På den måde får kajak klubben flere medlemmer, og dermed et større offentligt tilskud.

Jeg har selv spurgt flere af eleverne om de ikke lærer om søvejsregler eller om hvordan man færdes på vandet, når de nu går på kajaklinien på efterskolen? Ingen af de adspurgte havde nogen viden om søvejsreglerne eller andre forhold vedrørende regler på vores søer.
Det svare lidt til at cyklister i trafikken, uden hensyn til den øvrige trafik, cykler i højre og venstre side af vejen – eller midt på vejen, på tværs af trafikken og uden at kende til vigepligt eller nogen anden form for regler, og så samtidig forvente at den øvrige trafik på ingen måde må genere dem.    

De internationale søvejsregler gælder overalt hvor der kan sejles, således også på Silkeborg søerne, og de gælder for alt hvad der kan flyde. Reglerne kan på ingen måde fraviges, men der kan tilføjes lokale bestemmelser og reguleringer. Dette er uden for enhver diskussion. 

Hvorfor kan denne gruppe af unge kajak roere ikke finde ud af at færdes på vores søer, når det gennem alle årene har kunnet lade sig gøre for de lidt ældre motions kajak roere?

Jeg arbejder til daglig med Flyvevåbnets redningshelikoptere i Karup, og husker kun alt for godt den 11. februar 2011 hvor vi måtte sende 2 redningshelikoptere til Præstø fjord for at hente 14 efterskole elever op af det iskolde vand.
Efterfølgende fik den pågældende efterskole rettet op på deres regler vedrørende sejlads.

Jeg har en forventning om at også andre efterskoler der har aktiviteter på vandet, efter Præstø hændelsen har sørget for at få styr på deres interne regler.
Det er tydeligvis ikke tilfældet på Silkeborg efterskole, når ingen af de adspurgte elever på kajaklinien ved hvad Søvejsreglerne er. Mange af dem er end ikke klar over at det er lovpligtigt at medbringe redningsvest.
Skal vi virkelig opleve en tragisk ulykke her på søerne inden der sker noget?

Desuden kan det undre at denne kapronings aktivitet oftest skal foregå netop der hvor der i forvejen er mest trafik i form af erhvervs trafik, private lystbåde og udlejning af kanoer og robåde til turister.
Ved Indelukket er disse kajakroere, der som regel kommer i store flokke side om side, til stor gene for de lystbåde der skal ligge til eller forlade deres bådplads.

Jeg er af den opfattelse at Silkeborg kommune har investeret en stor del af Silkeborgensernes skattekroner i at bygge Søsportens hus ved vestre Langsø hvor disse aktiviteter ugenert kan foregå?
Hvorfor skal der ligge to ubenyttede mål til Polo kajak i den indre havn, netop der hvor Silkeborg Kommune har anlagt fortøjningsplads til gæstesejlere? Kunne det ikke foregå i en vig hvor der ikke er anden trafik?

Alt denne uregulerede aktivitet fra de unge elever fra kajaklinien på Silkeborg efterskole er daglig til stor gene for de øvrige brugere der færdes på søerne.
Brugere som kender reglerne og har sejlet fredeligt sammen i mange år.
Hvis efterskole eleverne fortsat vil låne vores søer mens de går på efterskole, må de efterleve de regler der gælder for alle der ønsker at færdes på søerne.  

Det vi nu ser, er at disse elever på Silkeborg efterskoles kajaklinie har beklaget sig over de øvrige brugere af søerne til kajak klubbens formand, Rune Kristensen, der har allieret sig med kajak klubbens tidligere formand, Peter Jensen. Disse to sidder tilfældigvis begge i Silkeborg kommunes byråd, og er også begge medlem af Kultur-, fritids- og Idrætsudvalget.
Sammen har de lavet et glimrende lobby arbejde og fået overbevist resten af udvalget om at antallet af specielt motorbåde over 26 fod skal begrænses på søerne, for at give bedre plads til kajak roerne.

De har nu fået gennemført en indstilling til næste års budget om at en lille håndfuld ejere af motorbåde på over 26 fod med bådplads i Indelukket, skal betale en dummebøde på kr. 2000,- årligt så den samlede leje for deres bådplads nu udgør over kr. 10.000,- årligt.
Til sammenligning kan nævnes at kolonihaverne bag Indelukket koster kr. 1.400,- årligt for væsentligt flere kvadratmeter.

Underligt at dette kan forekomme i et udvalg hvor alle medlemmerne af udvalget på hjemmesiden altinget.dk, har erklæret at de er imod øget brugerbetaling.
Nu er der snart kommunalvalg, så kan det være at der bliver rettet op på det.
Du kan se hvem udvalget består af ved at google ”Kultur-, fritids- og Idrætsudvalget, Silkeborg”
Det bliver spændende at se hvorledes Silkeborg kommune vil administrere disse nye regler om dummebøder. Pladserne i Indelukket er allerede som i alle andre havne, inddelt og takseret efter bredden på pladsen. Hvordan kan man juridisk forsvare at to ens pladser med samme bredde og længde, skal takseres forskelligt alt efter hvilken båd lejeren har?

Jfr. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om måling af mindre skibe under 24 meter, er det nemt at definere bredden på et fartøj. Den defineres simpelt ved at måle fartøjets største bredde.
Længden derimod er noget mere vanskeligt. Den defineres ved længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside.
Ankre og badeplatforme er således ikke medregnet.
Dimensionen angives i meter med 2 decimaler.
Målingen skal foretages af en af Søfartsstyrelsen godkendt person.

Overstående er et eksempel på hvor galt det kan gå, og for en god ordens skyld skal nævnes at jeg lykkeligvis ikke selv har bådplads i Indelukket.

Retur